typisk for tiden
fundament og kælder
Kapillarbrydende lag under gulvet har været anvist siden 1951. Siden 1972 har der været krav om omfangsdræn, hvis jorden ikke selv er dræende. Er der fugt i en kælder fra denne periode, kan det tyde på en fejl.
badeværelse og vådrum
Træ, krydsfiner og spånplader blev tilladt i vådrum, hvis de var imprægneret og beskyttet med tætte belægninger. Fra 1977 også uden imprægnering, hvis konstruktionen var beskyttet mod vand.
ydervægge og facade
Hulmure kom frem. Fuld udmuring omkring vinduer og døre gav kuldebroer og blev brugt til 1980'erne. Gavle uden udhæng kan have fået fugt i murværket øverst.
tag og tagrum
Der kom krav i bygningsreglementet om åbninger til ventilation. Tage med skum under tagstenene (typisk 1970-1990) kan med tiden give utætheder, fordi skummet både kan optage fugt og blive sprødt.
vand, afløb og varme
Skjulte rør blev almindelige. Fugtskjolder kan tyde på utætheder.
der er mere at se
Her ser du kun nogle få punkter. I byggeårs-tjekket skriver du det præcise årstal og får 16 emner mere, hvad du kan kigge efter, en liste med spørgsmål til mægleren og de hustyper, der passer til årstallet.
Prøv byggeårs-tjekketandre byggeår
kilder og forbehold
Oplysningerne bygger på de offentlige vejledninger på huseftersynsinfo.dk (Energistyrelsens "Oversigt over byggeskik og byggeteknik" og vejledningerne om tilstandsrapporter og hustyper), som er skrevet til bygningssagkyndige. Teksten er vores egen sammenfatning. Det er generel vejledning og ikke en vurdering af netop den bolig, du kigger på. Læs tilstandsrapporten, og få en byggesagkyndig til at se på boligen, hvis du er i tvivl. Hjemvejen kan ikke gøres ansvarlig for fejl eller mangler i oplysningerne. [Jurist skal gennemgå forbeholdet, inden siden går live]